Det kønbehavnske formynderi slår til igen

De folkevalgte ved alt...

Jeg må indrømme, at det ikke kom som nogen overraskelse, da jeg læste Københavns kommunes sundheds- og omsorgsborgermester Ninna Thomsens indlæg i kristeligt dagblad. Alligevel bliver jeg nødt til at komme med en kommentar. Læs artiklen i sin fulde længde her. 

Det er jo en klassisk tankegang på venstrefløjen, at central styring kan løse mange af samfundets problemer. Denne gang men SF politikeren altså at en begrænsning i antallet af alkoholbevillinger kan gøre københavnerne mere sunde. Især pointerer hun, at der ligger barer tæt på skoler og lign, hvilket er problematisk, da de unge så får kendskab til druk og alkohol. 

Først og fremmest kan jeg ikke i min vildeste fantasi tro, at antallet af udskænkningsteder kan ændre på, hvornår unge begynder og drikke eller, hvor meget de indtager. Jeg var teenager i en lille by i Nordsjælland uden nogen barer. Min første brandert foregik til en privat fest, hvor jeg i en alder på ca. 13-14 år indtog 4-6 grønne Tuborg. Faktisk foregik det meste af mit alkoholindtag i teenagealderen til private arrangementer, da jeg synes, at mange udskænkningsteder (LÆS: barer, pubber og bodegaer) virkede utiltrækkende. Selv om jeg godt ved, der er langt fra stenbroen til nordsjælland, så tillader jeg mig at stille Ninna Thomsen et hypotetisk spørgsmål; tror du at mit indtag af, og forhold til alkohol var blevet mere skadeligt, hvis der havde ligget et værtshus med bevilling i den by, hvor jeg boede? Mit eget svar er et klart nej.

Som tillæg til hendes tåbelige forslag, problematiserer Ninna Thomsen også, at udskænkningsteder findes tæt på skoler. Det må skyldes en misforstået godhed, hvor rationalet må være, at hvis vi skjuler alle onde ting fra børn og unge, så opdager de nok ikke at verdenen også kan være grim, ubehagelig og urettefærdig. Næste forslag må vel være, at der på offentlige gader og stræder tæt på skoler, hverken må ryges, sælges slik fra kiosker eller langes usunde kebabber over disken! Nej vel..?

Derfor synes jeg at Ninna Thomsen i stedet skulle koncentrere sig om nogle af kommunens, i mine øjne, vigtigere opgaver. Sørg for at veje, cykelstier og fortove ikke er fyldt med huller, at offentlige institutioner har ordentlige faciliteter samt at sikre rigelig med motion og positiv stimulans i den retning til børn i skoler og institutioner. I min bog er disse opgaver nemlig nogle af velfærdsstatens kerneydelser. Lad hver med at leve i en forestillingsverden, hvor simple teknokratiske værktøjer skal forestille at kunne løse et, i Ninna Thomsens optik, problem. 

Jeg synes dog at udsigten til denne centrale opdragelse lyder som første skridt mod en kedelig hverdag, hvor politikere og andre forsøger at gøre private anliggender til et samfundsproblem med henvisning til simpel samfundsøkonomi med udgifter på den ene side, og indtægter på den anden. Vi mennesker er slet ikke så ringe endda - vi skal nok klare den uden, det sikkert velmenende, forslag fra Ninna Thomsen.

.Emanuelsen